22 october 2013

En nøgle til at skabe vækst og arbejdspladser i Europa, og på nationalt plan er at genetablere industriens rolle som vækstmotor i samfundet.

At sikre vækst i den europæiske industriproduktion er en af de vigtigste europæiske udfordringer. Der må gennemføres offentlige investeringer, alternative modeller for finansiering og regulering for at fremme væksten

I et længere perspektiv behøver vi øget produktion og forbedret konkurrencedygtighed. Virksomhederne må blive mere professionelle. Forskning, udvikling og innovation må stå centralt og vi har brug for en afbureaukratisering og øget mobilitet på arbejdsmarkedet med en velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke baseret på permanente jobs.

Industripolitikken, som længe har været fraværende i den europæiske debat, er kommet tilbage i fokus. I 2012 lancerede Europa-Kommissionen en overordnet politik for at re-industrialisere Europa, og den har krævet vækstmål for andelen af den europæiske industris bidrag til BNP fra 16 procent i dag til 20 procent i 2020.

Vi støtter denne proces helhjertet, og vi opfordrer EU selv og de europæiske lande til at definere specifikke og detaljerede mål, der skal følges op af effektiv politik på europæisk og nationalt plan for at nå disse mål.

Med industriens afgørende rolle for at skabe grundlag for de europæiske velfærdsstater har vi brug for mainstreaming af industripolitikken. Betingelser for industri og beskæftigelse bør være et centralt hensyn, når beslutninger og nye regler formuleres på alle niveauer.

Vi ønsker ikke et kapløb mod bunden. Vi vil have anstændige og kvalificerede jobs. Vi bør konkurrere med høj produktivitet, ikke med lavere lønninger.

Mulighederne for initiativer i industrien er mange, og nedenfor vil vi pege på en række vigtige industrielle og generelle politiske områder, hvor der er behov for handling.

Innovation og produktivitet for beskæftigelse fremtiden

Innovation er ikke bare et spørgsmål om teknologi. Den drejer sig i lige så høj grad om selskabernes struktur, organisering af virksomhederne og brugen af social kapital. Vi tror at den nordiske produktionsmodel har et endnu uudnyttet potentiale, som bør udvikles.

Innovation på arbejdspladsen er et afgørende element i den samlede innovation. Mekanismer skal udvikles til at integrere dette potentiale i forbedrede produkter og produktion.

Medarbejderdreven innovation må fremmes gennem arbejdsorganisering, fast ansættelse, livslang læring og udvikling af færdigheder og kvalifikationer på alle niveauer i arbejdsstyrken

Horizon 2020, EUs rammeprogram for forskning og innovation, er et vigtigt finansieringsinstrument for gennemførelsen af Innovationsunionen, et EU2020 flagskibsinitiativ, der har som mål at sikre Europas globale konkurrencekraft. Vi opfordrer nordiske firmaer og nationale myndigheder til at anvende disse faciliteter.

Vi opfordrer til

• Forbedret formidling af akademisk forskning på tværs af grænserne til praktisk anvendelse i virksomhederne gennem statsfinansierede forskningsinstitutter.

• Etablering af europæiske systemer til at styrke anvendelsen af nye teknologier, ikke mindst i små og mellemstore virksomheder

• Tværnationale initiativer til udvikling af ny teknologi bør igangsættes og forsknings-infrastruktur på et nationalt og regionalt grundlag skal udvikles.

• Støtte af den private sektors forskning gennem skatteincitamenter og anden støtte, som for eksempel delvist statsfinansierede forskningsprogrammer, ’innovationstjek’ og adgang til statsfinansierede forskningsinstitutter, må gives på nationalt plan for forskning, innovation og udvikling.

• Den flerårige finansielle ramme for forskning 2014-2020, skal primært fokusere på at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa.

• Styrkede offentligt private partnerskaber, som for eksempel SPIRE, for procesindustrien, og COSME, for de små og mellemstore virksomheder, er en fordel, når det drejer sig om at udvikle innovative produkter og tjenester.

• Analyse og eventuelt forandring af det indre markeds regler om statsstøtte til fremme af bedre udnyttelse af den igangværende europæiske forskning, der har et meget højt niveau.

• Styrkelse af den kvalificerede efterspørgsel efter nye og bæredygtige produkter. Den igangværende revision af udbudsdirektiverne bør åbne for nye muligheder for at den offentlige sektor kan blive en drivkraft for innovative løsninger. Intelligent og kvalificeret efterspørgsel bør være en del af udbudsreglerne så målrettet indkøb bliver muligt.

• Virksomheder og faglige organisationer må sammen udvikle strukturer, som fremmer innovation på arbejdspladsen og samtidig skaber mulighed for kompensation og rettigheder for den enkelte medarbejder, som engagerer sig i både teknisk og organisatorisk arbejdspladsinnovation.

Overkommelig, bæredygtig og stabil energiforsyning

Væksten i industrien kræver en overkommelig og stabil forsyning af energi. Det er vigtigt at finde en balance mellem en troværdig og billig energiforsyning og så behovet for øget bæredygtighed og CO₂ reduktion i energiproduktionen.

Niveauet for energipriserne er en konkurrenceparameter på verdensmarkedet. Traditionelt har behovet for at importere en stor del af den nødvendige energi medført, at de europæiske energipriser er højere end det er tilfældet i tilsvarende regioner i verden. Dette fremgår tydeligt af den nuværende situation, hvor energipriserne er blevet drastisk reduceret i USA. På nuværende tidspunkt bør yderligere europæiske reformer ses i dette lys.

Mens emissionsmål forbliver vigtige, er det afgørende, at de giver mulighed for, at hvert land kan fastlægge sit eget energi-mix, som er i overensstemmelse med dets særlige situation og de ressourcer, det har til rådighed.

Samtidig er stabilitet i både regler og incitamenter til fremme af fremtidig bæredygtighed en afgørende forudsætning for at frembringe de nødvendige investeringer. Vi anser det europæiske emissionshandelssystem (EU ETS) som en hjørnesten og et nøgleværktøj i kampen mod klimaforandringer. ETS systemet må imidlertid være troværdigt, forudsigeligt, fair og sammenhængende.

I overgangen til en grøn økonomi, hvor alle energibehov kan opfyldes med vedvarende energi, bakket op med energiopbevaring, er det nødvendigt med overgangsteknologier, som sikrer den bedst mulige udnyttelse af det reneste fossile brændsel. Blandt disse overgangsteknologier er den mest effektive brug af fossilt brændsel, andre brændselskilder, som tørv, og øget anvendelse af naturgas. Der er også behov for øget støtte på europæisk niveau til udvikling af teknologi til opfangning og oplagring af kulstof (CCS).

Vi glæder os over, at bæredygtig vækst og jobskabelse er i fokus for Kommissionens strategier på energiområdet. Vi byder også den globale indsats for at reducere emissioner velkommen og vi opfordrer kraftigt regeringerne og den Europæiske Kommission til at arbejde aktivt for at opnå en global bindende klimaaftale.

Et centralt problem for industrien i denne sammenhæng, er at undgå kulstof-lækage. Foranstaltninger, der træffes med det formål at reducere kuldioxid-emissionerne skal overvejes med hensyn til risikoen for kulstof-lækage, og der må tages skridt til at reducere risikoen for sådan lækage.

Vi opfordrer til

• Støtte til udvikling af bæredygtig energiteknologi og energibesparende teknologi. Dette er ikke kun et spørgsmål om forskningsbevillinger, men især behovet for også på dette område at etablere en europæisk koordinering og kvalificeret efterspørgsel efter disse teknologier.

• Bedre incitamenter og information til virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, for at forbedre energieffektiviteten og bruge vedvarende energi.

• Etablering af EU standarder for miljøgodkendelse og klageprocedurer i miljøsager.

• Harmonisering af EU og nationale regler om bæredygtighed for at undgå at skævvride konkurrencen gennem særlige nationale regler, men samtidig undgå regulering, som resulterer i en unfair fordeling af byrderne.

• Gennemførelse af intelligente net for at sikre den bedst mulige udnyttelse af vedvarende energi.

• Støtte til forskning i udvikling af effektive opbevaringsmetoder for vedvarende former for elektricitet, som for eksempel elektricitet fra vindmøller, samt forskning i nye fremstillingsmetoder at nedbringe prisen på energi fra havvindmøller.

• Støtte til forskning i storskala produktion og udvikling af et marked for, 2. generations biobrændsel.

• Støtte til forskning i udvikling af vedvarende elproduktion, såsom elektricitet fra bæredygtig non-food biomasse, vind-energi, solenergi, bølgeenergi, biogas fra husdyr, sortlud, affald, tørv og helt nye eller indtil nu ukendte vedvarende energi kilder.

• Støtte til forskning i og brug af træbiomasse i elproduktion og fastlæggelse af rimelige vilkår for dette.

• Fortsat udvikling og investeringer i at udvinde den højeste mulige energi ud af fossile brændsler, tørv, træ og andre kulstofbaserede energiformer.

• Fortsat udvikling og investeringer i alle relevante former for energiproduktion, til at reducere emissioner.

• Som en overgang i retning af et kulstoffattigt samfund støtte brug af naturgas, som en omkostningseffektiv og stabil back-up for vedvarende energi med kun halvdelen af ​​ CO2-emissioner sammenlignet med kul.

• Støtte til yderligere forskning og gennemførelse af kulstofopsamling og miljøsikker geologisk lagring af kuldioxid.

• Udrulning af smarte transmissionsnet til den europæiske energiforsyning hurtigst muligt for at styrke mulighederne for decentraliseret elproduktion og forbrug af overskudsenergi i industrien og andre sektorer.

• Politikken må skræddersys, så den ikke hæmmer den nuværende brug af vedvarende energi gennem genbrug af affald i visse sektorer, men giver incitamenter til effektiv energianvendelse i eksisterende produktioner.

• Energibesparelser og bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer af vedvarende energi som vind, vand og træ.

• Energipris og forsyningssikkerhed er fortsat et vigtigt parameter, når fremtidige energiinvesteringer besluttes.

Bæredygtighed for en industriel fremtid

Den nødvendige bæredygtige fremtid må i stor udstrækning bygges på og vokse ud af den eksisterende industrielle base. Nye grønne produkter er ikke nødvendigvis lavet i en bæredygtig produktion. Vi er nødt til at se på hele produktionskæden for at sikre, at alle elementer i et produkt er resultatet af en bæredygtig proces.

Den globale fremstillingsindustri bliver i stigende grad individualiseret og fokuseret på forbrugerefterspørgsel og brugerbehov. Brugernes direkte involvering, samt viden om efterspørgsel og forbrugsmønstre er essentielle for at skabe høj-værdi produkter. Dette gælder også bæredygtige og vedvarende processer og produkter.

Grønne job skal, som jobs i alle sektorer, være anstændige job med gode arbejdsforhold, og godt arbejdsmiljø. Dette er en af grundene til, at overgangen til en bæredygtig produktion må ske i en reel dialog med de lokale faglige repræsentanter.

Genbrug er et nyt fokusområde med stigende betydning i fremtiden som en kilde til råstoffer. Genbrug kommer dog også med et helt, alvorligt, sæt af miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som må håndteres

Vi opfordrer til:

• Kulstoflækage og illoyal konkurrence fra tredjelande, som ikke er underlagt europæiske niveau for energibeskatning, bør søges reduceret, uden at hæve de europæiske produktionsomkostninger og fremme handelshindringer.

• Gennemførelse af bæredygtighed på en sådan måde, at det industrielle vækst-potentiale maksimeres, mens dens mulige negative virkninger på eksisterende arbejdspladser og industri på samme tid minimeres.

• Industriel symbiose i nye former for industriområder, hvor en producent bruger en andens affald som råvare, eller hvor separate producenter får fordele af hinandens affald bør udvikles og benchmarkes.

• En effektiv anvendelse af EU-direktivet om miljøvenligt design ved at inkludere miljøstandarder for ressourceeffektivitet til mere effektivt at kontrollere produkters energieffektivitet.

• Stramning af EU miljøregler for produkter og stoffer fra tredjelande for at øge miljøstandarder i disse lande og skabe øget efterspørgsel efter miljøteknologi og viden uden for EU.

• Understøttelse af renere brændstoffer til skibe, fly og vejtransport, herunder flydende naturgas og biobrændsler, for at reducere SOX, NOX og CO2-emissioner og skabe nye europæiske industrielle muligheder.

• Implementering af højere miljøstandarder til ophugning af EU-registrerede skibe til støtte for arbejdsmiljø, eksternt miljø samt for en ny industri indenfor EU-godkendt ophugning.

• Vilkårene for eksisterende industri bør fastholdes og forbedres, da den er en vigtig base for en bæredygtig udvikling, for eksempel energi, klima- og miljøteknologi.

Fair Globalisering

Det indre marked er fortsat et vigtigt fundament for den europæiske industrielle udvikling og vækst. Vi bør dog være opmærksomme på, at for en række industrisektorer, er det virkelige marked uden for EU, og der bør også være fokus på deres problemer, ikke mindst i relation til fair konkurrence, bæredygtighed og kulstof-lækage.

Global markedsadgang er meget vigtigt for store dele af industrien. Frihandelsaftaler kan spille en vigtig rolle, men de skal være betinget af klare sociale klausuler. Det er fra et fagligt perspektiv nødvendigt at understrege at konkurrenceregler skal respektere arbejdstagernes rettigheder. Også neutralitet i konkurrencen mellem producenter fra forskellige dele af verden er afgørende. For de sektorer, som primært konkurrerer på det globale marked, er det vigtigste spørgsmål ikke for at opnå lige vilkår for konkurrence i Europa, men også fair og lige vilkår med producenter i forskellige dele af verden.

Vi hilser forslagene til en aftale om øget nordatlantisk samarbejde velkommen, som en værdifuld måde at øge vækstmulighederne for begge parter. Vi fastholder dog, at en sådan aftale ikke kan få lov til at udfordre det sociale Europa, og også på dette område må aftalerne respektere ILOs kernekonventioner og at sociale rettigheder er altafgørende.

Et centralt spørgsmål er at opretholde konkurrenceevnen for nordiske og europæiske virksomheder i en global verden. Den europæiske sociale model giver særlig værdi til produktionen. Dette er helt sikkert også tilfældet for den nordiske produktionsmodel. For at nordiske virksomheder kan bevare deres konkurrenceevne, når de investerer i udlandet, må de bringe med og gennemføre de nordiske værdier og holdning til social kapital.

EU-midler og andre industripolitiske foranstaltninger bør ikke yde støtte, så rentabel drift eller virksomheders hovedkvarterer flytter fra et EU-land til et andet eller udenfor EU. Der bør være adgang til at kræve støtte tilbage fra virksomheder i tilfælde af misbrug af sådanne regler.

EU-regulering skal tage hensyn til de forskellige grundlæggende betingelser for de forskellige lande. Det gælder for eksempel for center/periferi-forskelle befolkningstæthed og andre aspekter. Sådanne overvejelser må være en standardprocedure for al nye EU-lovgivning. Vi har brug for at undgå urimelige regler som svovl direktivet.

Små og mellemstore virksomheder – industriens fremtid

SMVer spiller en central rolle for den industrielle udvikling og innovation. Forbedrede forhold for små og mellemstore virksomheder står højt på dagsordenen.

Finansiering er en central udfordring for små og mellemstore virksomheder. Deres finansiering skal styrkes. SMVer skal også have hjælp i markedsføring.

Bedre og forenklet regulering for SMVer er et attraktivt koncept med betydelige muligheder i den virkelige verden. Et positivt eksempel ville være mere forenklede regler for regnskabsaflæggelse Men vi er bekymret over de forslag om at "lette den administrative byrde" for SMVer ved at fritage dem for EU-regulering, herunder elementer af arbejdsmiljø. Vi bør understrege, at forenklede regler ikke må ske på bekostning af arbejdstagernes sikkerhed og beskyttelse.

Et andet vigtigt indsatsområde er fremme af klynger, som har særlig betydning for små og mellemstore virksomheder. Et bedre samarbejde mellem SMVer, universiteter og institutioner, som spreder viden, teknologi og kompetence vil styrke den nordiske regions konkurrenceevne.

Den igangværende revision af direktiverne om offentlige indkøb skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage.

Vi glæder os over kommende programmer såsom COSME, der sigter på at forbedre konkurrenceevnen for små og mellemstore virksomheder, og vi opfordrer til dens gennemførelse så hurtigt som muligt.

Vi opfordrer til:

• Bedre SMV-finansiering for eksempel gennem højere og harmoniserede niveauer for pensionsfondes investeringer i små og mellemstore virksomheder og øge de offentligt, private partnerskaber i produktudvikling . Pensionskasse penge skal investeres på en pålidelig og bæredygtig måde.

• EU - reglerne for statsstøtte gennem tilvejebringelse af risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder, bør være enklere og klarere samt mere fleksible over for forskellige typer af SMVer og især kapitalintensive sektorer (såsom clean-tech og biotech).

• Lettere adgang til høj kvalitet af oplysninger om børsnoterede SMV er at forbedre deres muligheder for finansiering.

• Forenklede regler for regnskabsføring for SMVer , for eksempel ved at gennemføre relevante ændringer af EU regnskabsmæssige direktivet.

• Bedre adgang til oplysninger om lokale og regionale finansieringskilder.

• Den almindelige kreditvurdering SMVernes skal suppleres med en kvalitativ vurdering.

• Ny EU-regulering skal udsættes for en " SMV-test " for at mindske konsekvenserne for mindre virksomheder.

• Øget vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder ved at støtte deres adgang til højtuddannede færdigheder, såsom ingeniører inden for områder som produktion, markedsføring , FoU , business administration mv.

En styrket europæisk infrastruktur

En effektiv transportsektor og infrastruktur er en vigtig rammebetingelse for industriel produktivitet. Infrastrukturen skal udvikles i overensstemmelse med efterspørgsel efter at sikre mobilitet på arbejdsmarkedet og adgang til markedet.

En bæredygtig og intelligent transport bør være en hjørnesten ved fornyelse transportsystemer i EU.

En EU-finansiel ramme for infrastrukturprojekter, hvor der er de vigtigste flaskehalse, og hvor der mangler forbindelser over EU-grænser, kan bidrage til en mere sammenhængende og ressourceeffektiv transportinfrastruktur.

Vi opfordrer til:

• Indførelse af mere intelligente transportsystemer i EU for at mindske trængslen på de europæiske veje og skabe større mobilitet.

• Implementeringen snarest muligt af det Europæiske Luftrum til at give en mere effektiv udnyttelse af luftrummet.

• Gennemførelsen af det indre marked for transport, da hindringer stadig eksisterer i visse lande for eksempel vedrørende jernbanetransport af gods.

• Ved udvikling af logistik, transport, infrastruktur og det indre marked i EU -området, bør der tages hensyn til særlige omstændigheder, for eksempel i tyndt befolkede områder.

• Standardisering af infrastrukturteknologi, såsom jernbaner, bør ikke gennemføres på en sådan måde, at det pålægger omkostninger til opdatering og standardisering på enkelte lande eller mindre regioner, der står overfor særlige forskelle og er nødt til at ændre deres eksisterende systemer.

• Udviklingen af nye transportteknologier og infrastruktur, som for eksempel en europæisk infrastruktur for elbiler, samt gennemførelse af et enkelt, integreret jernbanemarked for passagerer og jernbanetjenester for at sikre lige konkurrence og gennemsigtighed, dog med hensyn til lokale forhold for at finde rimelige løsninger i hvert land.

• Investeringer i veje, jernbaner, lufthavne og havne, må behandles på lige fod og søges integreret for at sikre sammenhæng mellem forskellige transportformer.

• Brug af offentligt private partnerskaber til at iværksætte projekter for design, konstruktion, drift eller vedligeholdelse af veje, broer, tunneller eller offentlige bygninger, det ellers ikke ville være muligt at finansiere eller starte.

• EU bør afstå fra regulering, som sætter de enkelte medlemsstater og regioner i dårligere position i forhold til andre, når det kommer til udgifter og byrder. De forskellige forhold og situationen i de enkelte medlemslande skal være en grundlæggende betragtning, når ny regulering foreslås. Hvis regulering medfører ujævne byrder bør EU i det mindste give og tillade kompensation til de berørte brancher.

En ansvarlig finanssektor

Industriel vækst og stabilitet kræver en enkel adgang til finansiering og risikovillig kapital. De dele af den finansielle sektor, som er nærmest realøkonomien, skal styrkes.

Vi opfordrer til

• Styrkede mekanismer skal udvikles for langsigtet finansiering som en kontrast til den finansiering med kort horisont, som stilles til rådighed via de finansielle markeder, i dag.

• Finansiel regulering skal styrkes yderligere. Princippet om, at forureneren betaler, skal anvendes på den finansielle sektor, således at høj-risikoadfærd bidrager til finansieringen af sine egne konsekvenser.

• Højrisiko investerings-bankaktiviteter og almindelige aktiviteter bør adskilles for at bankkrak og finansielle vanskeligheder i at inddrage hele bankkoncerner, og påvirke hele den nationale økonomi.

Vi behøver europæiske skatteinitiativer

Høje niveauer af offentlige indtægter er betingelsen for de nordiske velfærdsstater, og en forudsætning for af den nordiske konkurrenceevne. Dette skal fastholdes. Samtidig udfordres beskatningen i hele Europa af skattely og skatteunddragelse. Nogle lande i eurozonen har ineffektive skattesystemer, hvilket bidrager til presset på deres statsbudgetter.

Vi hilser initiativer til at bekæmpe skatteunddragelse på tværs af Europa velkommen. Der er behov for en samordnet europæisk og global indsats for at stoppe skattely, gennem åbning af adgang til bankoplysninger for personers og virksomheders hjemlande. EU bør støtte medlemsstaterne i deres egne bestræbelser på at gøre beskatningen mere effektiv.

Vi støtter princippet om en afgift på finansielle transaktioner gennemført af den størst mulige gruppe af lande. Ideelt bør en sådan afgift gennemføres globalt. Et alternativ til en afgift på finansielle transaktioner ville være en skat på resultatet af de finansielle institutioner. Det er vigtigt at have et klart forslag til anvendelse af provenuet af disse afgifter for at skabe langsigtet vækst i Europa.

Vi opfordrer til

• Et europæisk minimumsniveau for selskabsbeskatning med henblik på at stoppe konkurrerende skattelettelser.

• En reform af landbrugsstøtten som en kilde til de nødvendige investeringer i en europæisk industripolitik. Det er vigtigt at fastholde landbrugsproduk-tionen i alle lande, men passive subsidier bør erstattes af aktive foranstaltninger for at udvikle både landbrug of industri.

Industriel vækst og industriel restrukturering I Europa

En industriel vækststrategi skal have en social dimension og føre til job med gode forhold. Vi er nødt til at opretholde en industri i Europa, som er kendt for høj kvalitet og produktivitet. Vi må undgå et kapløb mod bunden. At konkurrere med lavomkostningslande på lavomkostningslandenes vilkår, er en kamp, at Europa er dømt til at tabe.

Social dialog og effektiv opbygning af social kapital kan give Europa en konkurrencefordel. Den sociale dialog har en vigtig rolle at spille på alle niveauer i forhold til erhvervspolitikken. Dette er en forudsætning for medarbejderindflydelse i områder som omstrukturering og innovation, og det er en vigtig del af den europæiske sociale model, der har bragt den europæiske industri til det høje niveau, den indtager i dag.

Vi er parate til at være en del af udviklingen af den sociale dialog i Europa. Vi har brug for at udvikle mere konkurrencedygtige og innovative virksomheder, og vi er også parate til at være en del i vanskelige diskussioner om industriel omstruk-turering.

Vi opfordrer til:

• At udnytte potentialet i europæiske rammeaftaler om innovation, produktivitet og at foregribe forandringer, underskrevet af de europæiske faglige organisationer, ikke mindst industriAll Europe og dets forgængere, med en række europæiske multinationale selskaber. Sådanne aftaler er en vigtig vej frem på europæisk plan.

• Virksomhedernes langsigtede strategiske planlægning må tage hensyn til beskæftigelse og kvalifikationsbehov.

• Styrkede rettigheder til information, høring og deltagelse er en nøgle til at sikre en effektiv foregribelse og styring af forandring

• Enhver ramme for at styre af forandringer og omstruktureringer må indeholde støttemekanismer til arbejdstagere, der bliver ofre for økonomiske forandringer.

• Industrirelaterede tjenester bør tages i betragtning som en ny mulighed for industrien i Europa og Norden. I praksis bør der etableres for eksempel forskningsprogrammer og et avanceret niveau af uddannelse for at støtte disse.

Arbejdsmarkedspolitik for jobs og kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling spiller en afgørende rolle for vækst, innovation og industriel omstrukturering. Den er en forudsætning for en dynamisk og konkurrencedygtig industri. Et system i verdensklasse for forskning, skole- og erhvervsuddannelse, som er i stand til at tilpasse sig krav til fremtidige kompetencer, er en nødvendig reaktion på globaliseringen.

Den bedste metode til at foregribe forandring og undgå dens negative konsekvenser er gennem uddannelse. Kompetenceudvikling er en hjørnesten i en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og den skal være til rådighed for alle ansatte, fra ufaglærte til akademisk uddannede kolleger. Det er vigtigt at drive udviklingen af kvalifikationer fra at være ren træning til det aktuelle job til at fremme mobiliteten gennem en individuel ret til uddannelse i henhold til den enkeltes evner.

En mere fleksibel arbejdsstyrke vil føre til en mere konkurrencedygtig industri.

Livslang uddannelse er fortsat en nøgle til europæisk industripolitik. De mest effektive ansatte er de som selv har indflydelse på deres arbejdsforhold og uddannelse så de kan tage hensyn til deres personlige levevilkår.

Kompetenceudvikling og -overførsel er også knyttet til den demografiske udvikling. En proces med overførsel af erfaringer og viden på tværs af generationer må etableres i de enkelte virksomheder.

Vi opfordrer til:

• Der bør lægges speciel vægt på validering og overførbarhed af kvalifikationer og kvalifikationsudvikling for hele den europæiske arbejdsstyrke - inklusive de, som er arbejdsløse eller i utryg ansættelse.

• Uddannelse i innovation og iværksætteri på alle relevante niveauer i uddannelsessystemet kombineret med andre tværfaglige færdigheder såsom evnen til at tænke kritisk, tage initiativ, problemløsning og samarbejde.

• Meget vigtige målrettede foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløshed. Blandt disse bør være øgede muligheder for unge mennesker for at få læreplads, praktikpladser og praktikophold på virksomhederne. De enkelte lande bør fremme dette med økonomiske incitamenter for virksomhederne.

• Udviklingen af industribaserede tjenesteydelser og value-added produktion er meget vigtige for jobskabelsen. Beskæftigelsen i disse sektorer må ikke få lov til at føre til en stigning i uregelmæssige og usikre ansættelsesforhold.

• Forbedret samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessystem, således at den uddannelse, der tilbydes, opfylder behovene hos industrien. Dette kan opnås gennem mere praktik og integration af perioder med praktisk arbejde som en del af uddannelsen